Foredrag

Egil Skallagrimssons ridt til Borganess med sin druknede søn. Relief af Anna Møller ved gravhøjen i Borg, Island

Koutobia moskeen i Marrakech

Allan Skovsgaard Wien

foredrag om religionshistoriske emner

Foredrag

Kig ned over siden og bliv inspireret

Han stod så godt for hug – introduktion til islandske sagaer

 

Når Ravnkel Frøjsgode red til den årlige nationale samling på Tingsletten, var det altid i bevidstheden om at han var stærkere end alle andre, og derfor gav han sig aldrig i tvister. Det blev hans fald, og heldigvis for det, tænker vi som læsere. Så var der da en smule retfærdighed til i den hårde og nøjsomme livsførelse i det hedenske Island. Men nej. Sidst i sagaen vinder Ravnkel sig endog endnu mere gods end før hans fald.

 

Hvordan kunne det nu være? Vi skal i dette foredrag høre om sagaernes verden og samfund. Sagaerne lader sig i dag stadig læse uden baggrundsviden, men det er unægtelig sjovere at læse dem, når man kender noget til baggrunden for de stovte høvdinges handlinger. For det var ikke kun de stramme sociale og religiøse forhold, der bestemte høvdingens handlinger. Også temperament og luner spillede ind, som da en høvding i arrigskab huggede hovedet af en træl, der stod og bandt sine sko, ”fordi han stod så godt for hug,” som han forklarede siden hen på Tingsletten

Vølverne var kendt for deres evner til forførelse. Det var en af grundene til, at de blev regnet som farlige.

Ravne og ragnarok - introduktion til nordisk mytologi

 

En vølve var en kvinde, der gik rundt fra gård til gård, og fortalte om guders og jætters verden, men hun kunne også spå om bondens fremtid – hun sad med tiden i hånden så at sige. Derfor agtede og frygtede bonden hendes besøg, og ærede hende ved at lade hende sidde i sit eget højsæde i sin hal.

 

Dette billede af vølven i bondens højsæde fortæller meget om, hvordan verden så ud, da nordboerne troede på Odin, Tor, Freja og alle de andre guder og væsener.

 

Vi skal i dette foredrag høre om de gamle myter, fx om Tors brudefærd og hvordan Freja fik sit smykke Brisingamen, og vi skal også høre om, hvordan verden blev skabt, og ikke mindst hvordan den går under og genopstår. Og for at få det hele til at hænge sammen med de mennesker der troede på myterne, skal vi også høre om samfundet – om bonden og vølven blandt andet.

Jellingstenen

Jellingstenen

Julemanden, som Coca Cola lancerede ham i 1930'erne og frem

Aliens?

DNA

Gammel kvinde fra Mhong-stammen

Thingvellir

Duellen mellem Tor og Hvidekrist – om vikingernes vej til kristendommen

 

Hvordan kommer troende til at tro andet end det de tror på?

 

Hvordan kunne kristendommen vinde indpas i Norden?

 

”Her er jeg kommet ofte, er blevet vasket og fået ny skjorte på. Men, dette er dog det ringeste man har budt mig,” skal en vred nordisk høvding have sagt til sin vært et sted i Frankrig i slutningen af 800-tallet. Hvorfor høvdingen var så vred skal vi blandt andet høre om i dette foredrag.

 

Sådanne situationer har der givetvis været mange af i brydningstiden om kristendommens komme til Norden. Vi skal i dette foredrag skabe os et overblik over de store linjer i historiens gang omkring slutningen af 900-tallet og begyndelsen af 1000-årene i Europa og Norden. Vi skal også trække tråde tilbage til tidligere religiøse lag i Europa og Norden. Men, vi skal også følge fx en Harald Blåtand på tæt hold, og se hvordan han storpolitisk og praktisk i det lokale må vægte for og imod denne nye religion fra syd, og hvad den betød samfundsmæssigt. Med Harald Blåtands beslutning om at Danmark nu var kristent, blev landet for alvor en kirkeprovins, helt frem til begyndelsen af 1100-tallet, hvor vi fik vort eget ærkebispesæde i Lund.

Rør blot ikke ved min gamle jul

– om julens traditioner

 

Juleskikkene som vi kender dem i dag har rødder langt tilbage i tiden. Hvorfor har vore kære juletraditioner den udformning de har? Skulle vores kære nisser monstro have noget at gøre med den hedenske frugtbarhedsgud, Frej? Hvorfor måtte man i gamle dage ikke gå ud i julenatten? Hvorfor sværtede man tidligere kvægets tænder med sod ved juletid? Hvorfor skal nissen have sin grød? Hvad har halmbukke med jul at gøre? Hvornår begyndte man at hente grantræer ind i stuen?

 

Vi skal i dette foredrag finde svar på disse og mange andre spørgsmål. Og så skal vi høre om julens traditioner fra hedensk tid og ned gennem den kristne tid. Vi skal også en tur til det gamle Rom, til Tyrkiet, og Ægypten for at finde svar på elementer i vore juletraditioner.

Drikker julemanden cola?

- om julemandens historie

 

Julemandens historie er lang og meget interessant som billede på, hvordan myter og historiske hændelser kan indvæve sig i hinanden.

 

Den historiske baggrund for julemanden finder vi i en biskop ved navn Nikolaus, der levede i slutningen af 200-tallet, og begyndelsen af 300-tallet i Lykien (nu Tyrkiet) ved Myrna (nu Demre). Han hjalp især børn og søfolk ud af nød, og blev derfor deres særlige helgen. I øvrigt var Nikolaus med til at bestemme, at Jesu fødselsdag flyttedes fra 6. januar til 25. december.

 

Myterne omkring julamanden er et vældigt billedtæppe af indvævede mønstre. I moderne tid kender vi ham bedst i den skikkelse Coca Cola gav ham i en illustration til deres julereklame fra 1931 (som ses herover).

 

Jeg vil i dette foredrag give en nærmere udredning af disse to elementer i julemandens historie.

 

Ensomhed

- forbandelse eller frelse?

Med udgangspunkt i psykologiprofessor Peter Elsass' bog "Kunsten at være alene" fra 2016, skal vi i dette foredrag høre om forskellige religiøse praksisser for ensomhed som en vej til større indsigt i det guddommelige. Vi skal også høre om, hvordan vi i vesten idag oplever store problemer med ufrivillig ensomhed, der er meget smertefuld for dem, der oplever den.

Kan masn forestille sig, at den religiøse ensomhed kan biddrage til at afhjælpe den ufrivillige? Det er et af de temaer foredraget lægger op til diskussion, men kun hvis arrangør/publikum er med på præmissen naturligvis.

Om moderne myter

 

Er Gud i virkeligheden leder af en fjern planet, og som i tidernes morgen har skabt mennesket via genteknologi her på Jorden? Er Paradis i virkeligheden evigt liv via genteknologien på den fjerne planet, hvor Jahve bor? Dette mener i hvert fald raël-bevægelsen, der kobler vor tids teknologiske formåen med en fjern planets indbyggeres endnu større formåen. Alle historierne i Biblen er misforståede tolkninger af interaktion med disse beboere af den fjerne planet.

 

Men, foredraget vil starte et lidt andet sted, nemlig i litteraturen og filmen, hvor science fiktion genren giver sine bud på vor videre skæbne i universet. Vi skal bl.a. høre om Frankensteins monster, der jo på glimrende vis peger på menneskets moralske svagheder i forhold til vor formåen, og ligeså slemt går det fx i filmen Blade Runner, hvor mennesket ikke evner at styre sine egne frembringelser, og Gud endda holder med disse frembringelser, der så inderligt ønsker sig en sjæl, noget mennesket for længst har skaffet sig af med.

Har vi et religiøst gen?

– om religion og identitet

 

Er religion og identitet uadskillelige størrelser?

 

Den schweiziske analytiske psykolog Carl Gustav Jung var dybt optaget af det religiøse. Han så mange spændende forhold i det religiøse, der pegede mod hvad han kaldte realiseringen af selvet. Religionshistorikeren Mircea Eliade gik videre end Jung, og pegede på mennesket som Homo Religiosus, det religiøse menneske, udstyret med en transbevidsthed, det vil sige et gen (eller en disposition for), der kunne kommunikere med det hellige. Eliade arbejdede ihærdigt for at genopvække dette religiøse gen i os, Jung pegede fremad mod et helt menneske hinsides det religiøse. Teologen Johannes Sløk var optaget af det religiøse sprog, og hvad den sproglige handling gør ved os, så at sige. Han pegede på sprogets spaltning i et religiøst område og et logisk videnskabeligt som den store ulykke for vor fremmedgjorthed i verden. Også filosoffen Michel Foucault var optaget af, hvad sproget gør ved vor måde at opfatte verden på. Med analyser af sproget gik han videre og undersøgte magtforhold og disciplin i samfundet, og hvordan religioner indtræder i disse.

 

Foredraget vil med disse positioner forsøge at tegne en flig af det store kompleks bestemmelsen af det religiøse i forhold til vor identitet udgør.

Vietnam

 

Vietnam er på vej i fuld fart på Honda-scooter væk fra det billede vi har af landet: som et krigshærget og hårdt prøvet land. Som andre asiatiske lande, er Vietnam i fuld gang med at liberalisere deres økonomi, alt mens de officielt er kommunistisk styret og med kraftig buddhistisk klangbund. En ganske særlig cocktail, som man skal være asiat for at forstå fuldt ud. Men mindre kan også gøre det: vi skal i dette foredrag høre om landets historie og kultur, og f.eks. finde ud af, om det er tilfældigt at den kommunistiske oprørsleder, Ho Chi Minh, ligner de figurer man kan se i templer af den gamle kinesiske filosof, Konfucius?

 

Foredraget bliver krydret med egne fotos fra Vietnam, bl.a. fotoet ovenfor af en gammel kvinde fra mhong-stammen idet nordvestlige bjergrige område af Vietnam.

Marokko - det lykkelige Arabien?

 

Marokko er i dag et af de få muslimske lande, hvor man som turist kan færdes (nogenlunde) fredeligt uden frygt for terror. Marokko er kendt for sin enestående blanding af arabisk og berber kultur, og med moderne byer som f.eks. Casablanca. Fortællinger om landets nyere historie med billeder fra mine rejser i landet.

Hvordan skaber man et land?

– islandske billeder

 

Med ca. 50 billeder fortælles der om det islandske samfund i fortid og nutid.

 

Ingolf Arnarson sejlede i 874 ud til Island for at bosætte sig med familie, trælle og bohave. Men, hvor bosætter man sig i et ubeboet land? Ingolf klarede sagen ved at smide sine gudestøtter – en træpæl med et billede af Tor skåret i – i vandet tæt ved land. Der hvor gudestøtten drev i land skulle han bo, for sådan bestemte Tor det altså. Når man nu, som Ingolf, var vant til, at Norge var verdens centrum, der hvor menneskene boede, ja så måtte dette nye Island jo ligge i udkanten af verden, og der holdte mange jætter til, der ville ødelægge menneskenes og gudernes verden. Altså måtte man skabe verden forfra, så at sige.

 

Vi skal i dette billed-foredrag også høre om Island i dag, hvor man fx anlægger en vej uden om en høj, fordi der altså bor vætter i den, og dem må man ikke forstyrre. Foredraget bliver således en rejse fra landet blev bosat til i dag, hvor Reykjavik udgør en moderne metropol i udkanten af verden.